Fødselsår: 1966
Fødenavn: Klaus Sorth Nielsen
Født og opvokset udenfor København, hvor min kreativitet begyndte at spire.
Har i barne- og ungdomsårene arbejdet med ler, stoftryk, porcelænsmaling og akvarelmaling.
I 2006 flyttede jeg til Ikast, og mens jeg boede i Ikast, var jeg på Ærø Kunsthøjskole, hvor jeg begyndte at male med akrylmaling på lærred.
Dette blev starten på et kunstnerisk virke, som jeg fortsatte med, da jeg kom hjem. Lige siden har jeg malet halv-abstrakte malerier og plader med gevirer.
I dag bor jeg i nordjylland med inspiration tæt på.
Inspirationen til mine malerier og plader med gevirer henter jeg fra naturen, museumsbesøg og bøger. Alle billederne og pladerne med gevirer er malet i klare, stærke farver med et meget personligt islæt.